Tilbage til listen

Vi modellerer produktdata præcis som vi ønsker - Alt er muligt med Perfion

“Med Perfion kan jeg frit modellere vores produktdata, som jeg ønsker. Også så jeg kan imødekomme de forskellige landes behov. Alt er muligt! Vores virksomhed ændrer og udvikler sig hele tiden, men PIM-systemet har altid kunnet følge med. Investeringen i Perfion har tjent sig ind mange gange.” Maiken Høhrmann, Product Information Manager, Louis Poulsen Lighting A/S

Belysningsvirksomheden Louis Poulsen er én af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning. Siden 2012 har virksomheden anvendt Perfion PIM-systemet som kilde til produktinformationer for 5.000 varenumre på 14 forskellige sprog.

Udfordringen

Før implementeringen af Perfion håndterede virksomheden sine produktdata manuelt.

Medarbejderne i salgsafdelingen trak lister fra ERP-systemet og sendte tilbud og produktark til kunderne per email. Supplerende information blev givet via telefonopkald.

Denne ”håndholdte” proces var ekstremt tidskrævende. Samtidig havde sælgerne udfordringer med visuelt at vise kunderne, hvad virksomheden kunne tilbyde.

Løsningen & Resultatet

Da Louis Poulsen skulle etablere sin webshop, blev det tvingende nødvendigt at kunne dele og publicere produktinformation mere effektivt og automatisere flest mulige processer.

Perfion PIM-systemet blev valgt til formålet, blandt andet fordi det er 100% modulérbart og dermed imødekommer belysningsbranchens behov for frit at oprette og flytte rundt på datafelter samt opsætte konfigurationer og lave forespørgsler.

Maiken Høhrmann, Product Information Manager hos Louis Poulsen, uddyber:

“Vores ERP-system indeholder data, som vi bruger i produktionen, og vi holder det rent ved ikke oprette ”alt det andet” derinde. Belysning har mange tekniske informationer, og i Perfion har vi mulighed for at splitte vores data til atomer, ommodellere dem og transformere dem, som vi har lyst til. Vi kan også tilføje ekstra data uden at skulle pille i ERP-systemet.”

 

Perfion er fuldt integreret med Louis Poulsens web- og ecommerce-platform (EpiServer) og ERP-systemet (SAP ECC), så alle typer produktdata kan vedligeholdes, og styres centralt via PIM-systemet. PIM fungerer således som en “Single Source of Truth”.

Louis Poulsens lamper bliver præsenteret på websiderne med produktdata og billeder direkte fra Perfion PIM-systemet

Louis Poulsens lamper bliver præsenteret på websiderne med produktdata og billeder direkte fra Perfion PIM-systemet.

Produktdata flyder ubesværet fra Perfion til alle kanaler
Fra Perfion sendes aktuelle produktinformationer direkte til virksomhedens B2B- og B2C-websites og webshop samt til datablade og prislister, som på få sekunder kan genereres automatisk i foruddefinerede skabeloner, som er sat op i Perfions indbyggede design-modul.

Desuden producerer virksomheden hvert år et stort InDesign-baseret produktkatalog over samtlige 180 produkter og deres 5.000 variationer med tekst, billeder og data på 12 sprog samt priser i endnu flere valutaer. Også her flyder alle produktinformationerne fra Perfion direkte ind i InDesign-katalogfilen.

Produktdata fra Perfion flyder automatisk ind i Louis Poulsens store InDesign produktkatalog-filer.

Produktdata fra Perfion flyder  automatisk ind i Louis Poulsens store InDesign produktkatalog-filer.

Perfion har givet 50% besparelse på manuelle ressourcer
På få år har Louis Poulsen kunnet reducere antallet af hænder, der håndterer produktdata svarende til en besparelse på 50% af de tidligere manuelle ressourcer.

Maiken Høhrmann forklarer:

Produktdata fra Perfion flyder automatisk ind i Louis Poulsens store InDesign produktkatalog-filer.

"Blandt andet at vi kan downloade datablade automatisk på vores 14 forskellige sprog har sparet mange ressourcer internt. Det har især også hjulpet vores asiatiske lande, fordi de har specielle lovkrav. Nu skal de ikke selv huske at tilføje specielle data manuelt. Det er en kæmpe hjælp for dem, at ”sandheden” findes i Perfion.
Hos os har PIM-systemet faktisk hjulpet alle afdelinger: Både ecommerce, marketing, salg og kundeservice - hele vejen rundt i virksomheden. PIM er også et opslagsværk, så alle ved, hvor de skal finde data."
Perfion PIM-systemet har sparet Louis Poulsen mange ressourcer internt

Louis Poulsen anvender allerede en lang række af Perfions funktioner. Med virksomhedens udvikling opstår der også hele tiden nye behov, som PIM-systemet indtil videre har kunnet indfri:

 

“Vi bruger Perfion hver dag, og vi har endnu ikke oplevet, at noget ikke kan lade sig gøre. Hvis der er noget, vi ikke kan finde ud af, er det ikke fordi Perfion ikke har funktionen, men fordi vi ikke har kendskab til den endnu.”

Maiken Høhrmanns anbefalinger til andre, som står over for et PIM-projekt: 

  1. Læg en plan over, hvordan din datastruktur skal være, inden du starter på projektet. Når først planen er lagt, er resten meget ligetil.

  2. Læg vægt på intern uddannelse, så medarbejderne er trygge ved omlægningen fra velkendte, manuelle processer til mere automatisering.

  3. Bare gå i gang! Det betaler sig 100%.
Maiken Høhrmanns anbefalinger til andre, som står over for et PIM-projekt

Om Louis Poulsen

Louis Poulsen Lighting A/S blev grundlagt i 1874 og er rodfæstet i den skandinaviske designtradition. Virksomheden er i dag én af de vigtigste globale udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning. Produkterne dækker både det professionelle og det private marked for belysning til indendørs og udendørs brug.

www.louispoulsen.com