Ved brug af denne hjemmeside godkendes brug af cookies til analyse og personalisering af indhold.

Med PIM når vi det samme 25-50% hurtigere - den sparede tid bruger vi på kvalitetsforbedringer

“Vi var overbevist allerede første gang, vi fik Perfion præsenteret. Brugervenligheden var blandt andet det, vi faldt for. Og den Excel-agtige opstillingsform, hvor alt kan sættes op i overskuelige kategorier. Men det, der virkelig gjorde udslaget, var Rich Text-feltet. Det sparede os for ekstremt mange timers arbejde, at al tekstformatering kunne bevares ved indlæsningen af vores 30.000 varer i Perfion.
Jeg vil tro, at jeg med Perfion sparer 25-50% af den arbejdstid, som jeg før brugte på de samme opgaver.”


Lisbeth Krog, Catalogue Manager, Buch & Holm A/S

Buch Holm: Med Perfion PIM når vi det samme 25-50% hurtigere

Udfordringen

Før skiftet til Perfion Product Information Management (PIM) vedligeholdt Buch & Holm deres produktspecifikationer i Microsoft Dynamics NAV og produktteksterne i en hjemmelavet Access-database. Fra disse to systemer skulle en medarbejder manuelt eksportere produktdata og produkttekster og derefter indlæse dem i webshop-systemet.

Produkttekster kunne kun eksporteres fra Access én ad gangen, så Buch & Holm kunne ikke automatisk sammensætte et varekatalog med flere varer. Access-løsningen var hjemmestrikket og sårbar, fordi kun en enkelt medarbejder kunne overføre teksterne. Samtidig var det ekstremt tidskrævende at skulle vedligeholde data i flere forskellige systemer.

Løsningen & Resultatet

Perfion PIM-systemet er fuldstændig integreret i de fleste ERP-systemer, herunder Microsoft Dynamics NAV. Det betyder, at Buch & Holm nu kan vedligeholde ALLE deres pro-duktinformationer fra ét enkelt sted, nemlig Perfion.

Perfion PIM giver Buch & Holm det fulde overblik over al produktinformation
I Perfion kan Buch & Holm sætte alle produkter op i overskuelige kategorier og har således fuldt overblik over al produktinformation

I forbindelse med implementeringen af Perfion PIM skifter Buch & Holm også til webshopløsningen Sana Commerce, der ligeledes er 100% integreret med Perfion. Sana Commerce henter, ligesom ERP-systemet, data og opdateringer fra Perfion fuldstændig automatisk, hvilket giver fuld udnyttelse af alle tre systemer med kæmpe tidsbesparelser til følge.

Tidsbesparelsen går til kvalitetsforbedringer
Med Perfion PIM har Buch & Holm fået perfekt overblik over al produktinformation. I modsætning til tidligere er det nu let at opdage, hvis f.eks. en produkttekst ikke længere er korrekt. Virksomheden kan således rette fejl, som tidligere slet ikke blev opdaget. Den 25-50% tidsbesparelse, som implementeringen af Perfion har medført, bliver nu kanaliseret over i at skabe et langt bedre kvalitetsresultat.

Hermed har Buch & Holm nået sit mål:

“For de marketingkroner vi bruger, får vi nu en langt bedre kvalitet. Det har været vores mål, ikke besparelser.”

Veljo Jovanovic, CFO, Buch & Holm A/S

Med Perfion sammensættes PDF-kataloger nu lynhurtigt
Med Perfion kan Buch & Holm til hver en tid hurtigt fremstille PDF-kataloger med udvalgte produktgrupper. Da katalogerne sammensættes i netop det øjeblik, der er brug for dem, indeholder de altid de nyeste priser og opdateringer.

Fordi PIM-systemet spiller sammen med Microsoft Dynamics NAV kan virksomheden også lave kundespecifikke kataloger, ligesom der kan leveres specialkataloger til kunderne med særligt udvalgte informationer. Informationerne hentes direkte fra Dynamics NAV, vises i et view, der er sat op i Perfion, og trækkes ud i Excel-filer. Kunden vælger frit de felter, som han ønsker i sin fil.

I Sana Commerce webshoppen kan brugerne specifikt vælge at se varerne fra et bestemt PDF-katalog, fordi indholdet i både PDF’er og webshop bliver leveret direkte fra Perfion.

Med Perfion PIM producerer Buch & Holm PDF-kataloger med lynets hast
PDF-katalogsider med udvalgte produktgrupper og informationer fra Perfion og ERP-systemet fremstilles hurtigt og nemt

Om Buch & Holm

Den familieejede, danske virksomhed Buch & Holm er blandt de førende forhandlere af udstyr og forbrugsartikler til laboratorier, kvalitetskontrol og industri. Virksomheden tilbyder desuden rådgivning, support og service i Danmark og Sverige og er medejer af Lab Logistics Group GmbH.

www.buch-holm.dk