Data Management - Håndtér dine data hurtigt og nemt med et PIM-system

Med Perfion PIM kan du vedligeholde ALLE typer produktdata fra ét enkelt sted – let og overskueligt. Du har det fulde overblik over de data, du har knyttet til et produkt – og hvilke data, der mangler.

Foretager du en ændring i produktdata, slår den omgående igennem alle de steder, hvor produktet optræder. I Perfion kan du også søge og filtrere data, som du vil, og hurtigt foretage ændringer på tværs af mange produkter samtidig.

Perfion Product Information Management (PIM) gør det hurtigt og nemt for dig at styre al produktinformation:

Excel-lignende editor

Redigér data direkte i visningen (endda billeder). Det ligner en superversion af Excel.

  • Hver visning tilpasses til at vise relevante data for den pågældende produkttype
  • Data i et hierarki
  • Dataarv. Administrér information på produktserieniveau, så oplysningerne kan anvendes på alle varianter
Perfion Product Information Management med Excel-lignende editor

Arbejd når og hvor som helst (Webbaseret interface)

Perfion kan installeres på din Windows-computer for optimal ydeevne eller benyttes via et webbaseret interface. Det webbaserede interface er utrolig fleksibelt og tilpasser sig automatisk til din skærmopløsning.

Uanset hvad du foretrækker, har alle stadig adgang til samme ”source of truth” i realtid.

Perfion PIM web GUI

Sammenlign produkter og versioner

Se hurtigt forskellene på produkter og versioner, og kopiér ændringer frem og tilbage.

Perfion PIM viser forskellene mellem produkter og versioner

Opdaterede data overalt

Et element kan blive vist i mange visninger. Uanset hvor et element redigeres – i en kategori, et katalog, et websted eller i et andet hierarki – så reflekteres alle ændringer overalt for at sikre konsistensen. 

Perfion sørger for opdaterede produktdata overalt

Du kan få adgang til og håndtere alle oplysninger om et element fra en enkelt dialogboks i Perfion eller direkte fra Microsoft Dynamics og SAP.

Oplysningerne er opdelt i relevante grupper, og adskillige sprogversioner kan vedligeholdes fra den samme dialogboks.

Håndtér og implementér ændringer direkte i datavisning

Med den forbedrede mulighed for hurtigt og nemt at foretage søgninger og filtrere på alle data direkte i din datavisning kan du hurtigt håndtere og implementere ændringer på tværs af dine produkter.

Find og administrér produkter

Gem dine almindeligt forekommende opgaver som favoritsøgninger, og genanvend dem, når det passer dig. Du kan endda vise dem for andre brugere på dit websted eller andre kanaler.

Sikring af dataintegritet

Perfion giver dig mulighed for at konfigurere valideringsregler på dataene i dit system. Du kan f.eks. begrænse det værdiområde, som brugere kan indtaste i et givet felt eller begrænse tekstlængden af produktbeskrivelser. Valideringer kan håndhæves som "bløde" (advarsler, der kan underkendes) eller "hårde" (ugyldig værdi afvist):

Konfigurér valideringsregler på dine data med Perfion PIM

Styring af hierarkier

Produktelementer kan grupperes i mange forskellige kategorier. Det er endda muligt at gruppere elementer efter en ønsket egenskab eller endog flere egenskaber. Du kan f.eks. klassificere dine produkter i henhold til UNSPC, eCl@ss etc.

Branding

Sommetider kræver de samme produktelementer forskellige data til forskellige formål. Dette håndteres ved at oprette afledte brand-elementer, der kan indeholde egenskabsdata, der er specifikke for et bestemt formål, såsom:

  • Præsentere et produkt forskelligt i forskellige kataloger
  • Tilknytte forskellige oplysninger til forskellige anvendelser

Import og opdatering

Oplysninger om dine produkter eller andre relaterede data kan nemt importeres til Perfion eller opdateres via eksterne datafiler, f.eks. Microsoft Excel- eller Xml-filer, hvilket gør det muligt at inkorporere opdaterede oplysninger fra dine partnere eller strukturere alle dine eksisterende oplysninger meget hurtigt.

Administration af relaterede oplysninger

Alle informationer i Perfion kan udvides med yderligere informationer, så der er ikke nogen grænse for mængden eller typen af informationer, der kan håndteres af Perfion. Så du kan endda administrere relaterede oplysninger, som f.eks. designere, skuespillere, medarbejdere og supplerende kunde- og projektoplysninger osv.

Håndtering af produktinformationer på flere sprog

I Perfion vil nogle informationer være universelle, mens andre (såsom tekstbeskrivelser) vil findes på de sprog, du vælger at bruge.

Du kan give forskellige brugere rettigheder til at opdatere indhold på deres respektive sprog, eller du kan benytte eksterne oversættelsesværktøjer eller bureauer til at opdatere dit indhold. Perfion giver dig mulighed for at eksportere standardformatet XLIFF og importere en ny fil med tilføjelser eller opdateringer.

Perfion PIM håndterer produktdata på alle sprog

Registrér ændringer med logføringsfunktion

Med Perfion kan du gennemse alle ændringer af indholdet i en speciel log, hvis funktionen er aktiveret. Dette er stedet at gå hen, hvis du vil se en oversigt over alle data eller nærmere undersøge hvem-gjorde-hvad-og-hvornår.

I loggen kan du også gendanne tidligere indhold, hvis der ved en fejl er foretaget en ændring, eller ændringen ikke anses for at være nødvendig.

8 Logging Functionality
Perfion PIM har logføringsfunktion

Håndtering af bruger/rolle

I Perfion kan du skræddersy den enkelte brugers rettigheder. Det er muligt at sætte adgangsbegrænsninger for grupper eller enkeltpersoner, og du kan også oprette dataspecifikke tilladelser.

Eksempler på use cases:

  • Begrænsning i brug af følsomme oplysninger, f.eks. import af data fra eksterne kilder, til særligt udvalgte brugere.
  • Person X kan kun se en bestemt type produkter og kan kun redigere tekstbeskrivelsen og ikke de tekniske data.

Standardværdier

I Perfion kan du definere standardværdier for at sikre, at feltet for en given funktion altid er udfyldt, og for at oprette data mere effektivt og med mindre risiko for fejl.

Standardværdier kan gøres kontekstspecifikke, så f.eks. standardlængden på dine skruetrækkere adskiller sig fra din standardlængde på motorsave.

Unikke værdier

Visse nøgleværdier skal altid være unikke på tværs af alle produkter. Det kan f.eks. være varenumre og EAN-koder. I Perfion kan du definere disse – og andre – features med egenskaben ”Unikke værdier”. På den måde tjekkes nye værdier mod alle eksisterende når data redigeres. Hvis en værdi eksisterer i forvejen på ét produkt, afvises værdien på et andet produkt.

Unikke værdier i Perfion PIM-systemet

Unikke værdier kan også bruges til at sikre, at værdilister kun indeholder unikke valgmuligheder. Det giver f.eks. ikke mening at ”Blå” optræder to gange på samme liste, når en bruger skal vælge en farve.

Unikke værdier i Perfion PIM

Schedulering

Anvend baggrundsschedulering ved udførelsen af periodisk tilbagevendende opgaver. Denne funktion giver f.eks. mulighed for:

  • Dataimport til PIM-systemet fra forskellige kilder og med en kompleks tilknytningsproces kan finde sted om natten
  • Oprydning i produkter med særlige attributer eller karakteristika
  • Regelbaserede dataændringer
  • Eksport af data i brugerdefinerede formater til brug i andre systemer
Schedulering i Perfion PIM-systemet

Udrulning

Hvis sikkerheden og kvaliteten af dine produktdata er vigtige for dig, kan det være relevant at implementere og teste datakonfigurationsændringer i et særskilt miljø, inden ændringerne skubbes videre til produktionsmiljøet. Ved at bruge udrulningsfunktionaliteten kan administratorer vælge, hvilke konfigurationsområder, de vil rulle ud, og gøre det hurtigt og præcist, uden at skulle foretage ændringer direkte i produktionssystemet.

Perfion udrulningsguide

Rich Text Format-editor

Berig dine databeskrivelser med tabeller, billeder og brugerdefinerede skrifttyper ved hjælp af Perfions Rich Text Format-editor.

  • Microsoft Word-lignende editor
  • Indsæt billeder og tabeller
  • Brug dine egne tilpassede skrifttyper
  • Vis dokumenterne direkte i rapportdesigneren
  • Hent resultatet i enten RTF- eller HTML-format
Perfion Rich Text Format-editor

'Hvor-anvendt'-funktion

Funktionen 'Hvor-anvendt' giver et letforståeligt overblik over de steder, hvor aktuelle elementer bliver anvendt i Perfion.

For eksempel kan du – blot ved nogle få klik i gittervisningen – hurtigt identificere alle de varer, der har 'Rød' enten som farve eller som udvendig farve, eller hvor både 'Tyskland' og 'Belgien' er angivet som 'producentland'. Du kan også se, hvor et bestemt billede bliver brugt, eller hvilke produkter, der passer sammen med et aktuelt valgt stykke tilbehør.

'Hvor-anvendt'-funktionen i Perfion PIM-systemet