Backend Arkitekt - Product Information Management

For at understøtte Perfions fortsatte vækst leder vi efter en dygtig kollega til vores team i Aalborg, hvor vi arbejder med en førsteklasses Product Information Management-løsning til vores 200+ kunder rundt om i verden.

Kan du se dig selv med ansvaret for arkitekturen af et PIM-system i et miljø, hvor pragmatisme og kundeværdi er i fokus? Har du lyst til at være en del af en mindre virksomhed i kraftig vækst? Trives du med et selvstændigt råderum og stor indflydelse på værktøj og metoder?

Backend Arkitekt til Perfion PIM-systemet

Om jobbet

Med reference til virksomhedens COO får du ansvaret for arkitekturen i Perfions PIM-løsning.

Ansvaret omfatter at tegne retningen for den fulde løsning, som allerede i dag består af en del komponenter. Løsningen håndterer komplekse produktdata og består af flere dele, herunder slutbrugerklienter i form af en web- og en windows-applikation, en applikationsserver, og flere løst koblede services. Datagrundlaget findes i en SQL-database og eksponeres via en fleksibel datamodel og API’er. ”Kernen” er udviklet i C# og .Net og jobbet vil kræve en bred forståelse af hele kæden fra database til slutbrugers grænseflade.

Du bliver en del af en kompetent udviklingsafdeling på hovedkontoret i Aalborg, hvor du, indenfor rammen af et selvstændigt job, får et tæt samarbejde med udviklere, support, slutkunder samt teknologipartnere.

Primære opgaver

  • Ejerskab af arkitektur – analyse og design samt dokumentation
  • Kodning – C# og .Net – angular udvikling i et klassisk Visual Studio / GIT setup
  • Indgå i agile processer med 2 årlige releases og en månedlig planlægnings-cyklus
  • Sparring og samarbejde med COO og kolleger i udviklingsafdelingen, support, konsulenter – samt slutkunder
  • Automatiserede Continous Integration-tests, samt øget fokus på anvendelse af Azure DevOps/pipelines
  • Medvirke til den fortsatte udvikling af virksomheden og løsningen, altid drevet frem af kundernes forventninger.

Faglige kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse som Softwareingeniør, Datalog eller lignende. Du har minimum 5 års erfaring fra en rolle som Backend Arkitekt, med ansvaret for software-arkitektur – og meget gerne Azure-baseret.

Din store erfaring med SQL database, samt C# og .Net, i et agilt udviklingsmiljø, hvor du har arbejdet med datatunge løsninger, udvikling af API’er, web- og windows-applikationer har givet dig den fornødne tyngde til at påtage dig ejerskab af arkitekturen. Du har givetvis en god generel indsigt i ERP-systemer og integration, samt abonnementsløsninger. Hvis du har domæneerfaring med PIM, Marketing Systemer eller andet sammenligneligt, vil det være en fordel – det er dog ikke et krav.

Det er vigtigt at du kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt, idet koncernsproget er engelsk. Det vil være en fordel hvis du behersker dansk. Ideelt set bor du tæt på arbejdspladsen i Aalborg, så du har mulighed for fysisk at være til stede 2-3 dage om ugen.

Personlige kvalifikationer

  • Selvstændig og samtidigt en teamplayer
  • Målorienteret og resultatorienteret
  • Pragmatisk
  • Kundefokuseret
  • Struktureret
  • Overblik / helhedstænkende
  • Detalje og kvalitetssans
  • Positiv og omgængelig

Vi tilbyder

Du vil blive del af et mindre team i en spændende virksomhed med vækstambitioner. Du får chancen for at sætte dit eget præg på vores fortsatte rejse og kan blive en nøgleperson i den fortsatte udbygning af virksomheden. Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier i en uformel atmosfære og kan forvente:

  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • Pensionsordning inkl. sundhedsforsikring
  • Massageordning
  • Uddannelsespulje
  • Stor frihed i planlægning af eget arbejde

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at klikke her

Du behøver ikke at skrive en ansøgning - vedhæft blot dit CV. Der indkaldes løbende til samtale.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Klaus Rønne
Executive Consultant, Birn + Partners
Tlf.: 23307891

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Om virksomheden Perfion

Perfion er en førende leverandør af software til Product Information Management (PIM) til kunder med komplekse produktstrukturer og behov for håndtering af mange kanaler og sprog. Vi har hovedkvarter i Danmark og kontorer i USA, Tyskland og Belgien.

Perfion PIM-systemet bliver brugt af flere hundrede kunder globalt, og efterspørgslen på vores løsning giver udsigt til fortsat vækst i omsætning og antal medarbejdere.

Læs mere om virksomheden og produktet her på websitet.


[VIDEO]
Se hvordan Joe fik perfekt kommunikation på alle kanaler med Perfion