Ved brug af denne hjemmeside godkendes brug af cookies til analyse og personalisering af indhold.

Product Information Management i Microsoft Dynamics NAV

Med Perfion får du Product Information Management (PIM), som er 100% integreret i din Dynamics NAV ERP-løsning. Det betyder, at du kan arbejde direkte med live-opdateret ERP-information – f.eks. priser og lageropgørelser – fra samme sted, som du håndterer alle andre typer produktdata.

Product Data Management i Microsoft Dynamics NAV med Perfion PIM

Når du arbejder med Perfion PIM-systemet direkte i Dynamics NAV, kan du:

  • Håndtere alle dine produktinformationer fra ét enkelt sted, dvs. beskrivelser, tekniske specifikationer, billeder, videomateriale m.m. fra Perfion SAMMEN MED de transaktionelle data fra Dynamics NAV

  • Oprette brochurer, datablade og andre marketingmaterialer dynamisk med altid opdaterede data i et trykklart PDF-format

  • Let eksportere produktdata fra Perfion og Dynamics NAV til apps, websites, webshops og online portaler

Dynamics NAV Role Tailored Client & Classic Client

Perfion samarbejder med både Role Tailored Clients og Classic Clients.

Perfion PIM i Microsoft Dynamics NAV Role Tailored Client
Perfion PIM i Microsoft Dynamics NAV Role Tailored Client
Perfion PIM i Microsoft Dynamics NAV Role Tailored Client
Perfion PIM i Microsoft Dynamics NAV Role Tailored Client
Perfion PIM i Microsoft Dynamics NAV Classic Client
Perfion PIM i Microsoft Dynamics NAV Classic Client

Fordelen ved at integrere PIM 100% i Dynamics NAV
Fordelen ved at arbejde med Perfion direkte inde i Dynamics NAV er, at dit ERP-system holdes simpelt og strømlinet. Kun transaktionelle data har bolig her. Alle andre data bor i Perfion. På den måde opnår du en højere grad af standardisering og færre tilpasninger af din ERP-løsning, samtidig med, at du kan arbejde med data fra begge systemer samtidig.

Fordelen ved færre tilpasninger af Dynamics NAV 
Begrænser du antallet af tilpasninger af dit ERP-system, bliver omkostningerne ved at drive det lavere. Når der kun ligger transaktionelle data i ERP-systemet, forbedres dets ydeevne. Det bliver også hurtigere og sikrere at opgradere til en ny version, når der er færre tilpasninger at tage hensyn til.

Fordelen ved at oprette publikationer direkte i Perfion
Fordelen ved at oprette brochurer, datablade og andre publikationer dynamisk via Perfion integreret i Dynamics NAV er, at Perfion henter data fra ERP-systemet i netop det øjeblik, de skal bruges. Du får således sikkerhed for, at alle data i din nye publikation er dugfriske og gyldige.

Du kan også hurtigt generere kataloger, prislister og datablade med indhold og priser tilpasset helt specifikke kunder. Her henter Perfion både priser, sortiment, kunde- og lagerinformation direkte fra Dynamics NAV, så risikoen for fejl minimeres.

Salgsklare produkter frigives let fra Perfion til Dynamics NAV

Et produkts levetid begynder som regel længe, før det hører hjemme i ERP-systemet. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at oprette nye produkter i Perfion først.

Med Perfion Release2ERP for NAV-modulet er det senere hurtigt og nemt at konfigurere en frigivelsesproces, hvorved produkter automatisk kan frigives til Dynamics NAV, når de opfylder definerede kriterier. De obligatoriske felter i Dynamics NAV kan enten udfyldes automatisk, eller der kan startes en proces, så produktet først frigives, når alle virksomhedskritiske informationer er til stede.

Fordelen ved at oprette produkter i Perfion først
I løbet af et nyt produkts udviklings- og evalueringsproces har du ofte brug for at samle og lagre en masse produktinformation. Produktet har dog ikke noget at gøre i ERP-systemet, før det faktisk skal sælges.

Fordelene ved at lade Perfion fungere som mellemstation viser sig bl.a. i disse situationer:

  • Du beslutter dig for ikke at forhandle et nyudviklet produkt alligevel, så du får aldrig brug for at have produktet i ERP-systemet.

  • Du modtager produktopdateringer til tusindvis af produkter fra leverandører. Opdateringerne flyder automatisk ind i Perfion, og først derefter vælger du selv, hvilke der skal hentes ind i ERP-systemet.

Med Perfion som mellemled undgår du altså at oprette en masse irrelevante produkter i Dynamics NAV, hvilket igen holder ERP-systemet simpelt og strømlinet.

Master Data Management med PIM-systemet

Alle produktdata fra Perfion er også tilgængelige i Dynamics NAV. For nogle virksomhedsdatas vedkommende er det altafgørende, at de lagres på helt bestemte måder i Dynamics NAV, for at du opnår optimal ydeevne. Du kan enten:

  • Bruge Perfion til at linke til live-data fra Dynamics NAV

  • Bruge Perfion som kilde til masterdata for at holde Dynamics NAV opdateret