Tilbage til listen

Nedarvning af data giver os en kæmpe tidsbesparelse

“Det allerbedste ved Perfion er nedarvningsfunktionen. Når vi opretter et helt nyt produkt, skal vi kun udfylde fire datafelter. Resten af informationerne er allerede automatisk givet via nedarvning. Det giver en kæmpe tidsbesparelse, at vi ikke skal indtaste alle data forfra hver gang.” Marc Aron Bøgh Barnholdt, IT Manager, Trollbeads A/S

Udfordringen

Tidligere blev produktinformationerne hos smykkeproducenten Trollbeads vedligeholdt mange forskellige steder: I en række Excel-ark, på web-platforme og i Microsoft Dynamics NAV. Der var ingen specifikke krav til stamdata, og derfor manglede der ofte information i ERP-systemet.

Data blev beriget, hvor de blev brugt, og informationerne var i princippet tilgængelige, men det var en stor udfordring at samle dem sammen og få et overblik, f.eks. i forbindelse med rapportering.

Løsningen & Resultatet

I dag opretter og vedligeholder Trollbeads produktstamdata direkte via Perfion PIM-systemet, hvor al anden produktinformation også er lagret. Herfra håndteres desuden oversættelser til 20 forskellige sprog samt priser i 23 valutaer.

Fra Perfion skubbes produktinformationerne (bl.a. varer, kategorier, relaterede produkter) automatisk videre ud til Trollbeads’ B2B- og B2C-webshops, som er bygget på eCommerce-platformene Microsoft Commerce Server og Demandware, samt til fem forskellige Dynamics NAV ERP-installationer, som virksomheden vedligeholder for sig selv og sine datterselskaber.

 

Hos Trollbeads skubber Perfion PIM-systemet automatisk al produktinformation videre ud til både B2B- og B2C-webshop

 

De fem ERP-systemer modtager forskellig information – nogle får f.eks. én pris, mens andre får en anden, og ikke alle får de samme oversættelser osv. Det hele styres automatisk via Perfion.

Trollbeads udvikler sine nye produkter i Perfion helt fra starten. Hele processen inden et nyt produkt frigives til distributører og forhandlere forløber i dag fuldstændig stringent, fordi Perfion giver perfekt overblik over et produkts fulde livscyklus.

Nedarvning og sprogunderstøttelse sparer tid
Den stærke nedarvningsfunktionalitet gør Perfion specielt egnet til Trollbeads’ behov. Trollbeads grupperer sine varer på mange måder – f.eks. efter brand, varegruppe, prisgruppe og materiale. Muligheden for at definere nedarvningsregler i Perfion giver en stor tidsbesparelse, når der oprettes nye produkter i en gruppe, da produktet automatisk ”arver” de data, som er fælles for alle produkterne i gruppen. De få resterende, specifikke data tastes hurtigt ind.

Noget andet, som Trollbeads drager stor fordel af, er, at Perfion understøtter alle sprog. Det gør det let at vedligeholde oversættelserne til de 20 forskellige sprogversioner, som virksomheden arbejder med.

Et tredje plus er, at datterselskaber og distributører også har adgang til at oprette produkter i Perfion, fordi hver enkelt brugers rettigheder let kan defineres.

Vækst uden yderligere ressourcer
Trollbeads’ IT Chef, Marc Aron Bøgh Barnholdt, er ikke i tvivl om gevinsten ved at installere et centralt PIM-system:

”Fra at være 50 medarbejdere, der skulle supporteres fra hovedkontoret, er vi vokset til at være 150-200 medarbejdere, uden at det har krævet flere logistik- og IT ressourcer. En række forandringer, nye tiltag samt implementeringen af Perfion har gjort det nemmere at gøre de ting, der skal gøres. Faktisk har den sparede arbejdstid, og at vi nu har styr på vores stamdata, i sig selv været hele investeringen værd.”
implementeringen af Perfion PIM har gjort det nemmere at gøre de ting, der skal gøres

Download case story

Om Trollbeads

Trollbeads’ kollektion indeholder kugler, armbånd, halskæder, øreringe og ringe. Smykkerne lader dig fortælle din egen personlige historie. Navnet Trollbeads henviser til de første kug-ler, der ligner troldeansigter og blev designet af Søren Nielsen i 1976.

I dag finder du Trollbeads i mere end 50 lande. Søren Nielsens familie designer fortsat nye kugler sammen med mere end 50 internationalt anerkendte designere. Kollektionen indeholder i dag mere end 600 forskellige kugler - hver med sin unikke historie og sit unikke design.

www.trollbeads.com