Fredericia Furniture samler al produktinformation i Perfion

“Vi valgte Perfion PIM fordi det arbejder perfekt sammen med Dynamics NAV, og fordi vi nemt kan tilpasse det vores forretning. Vi kan selv modellere vores produktdata og opbygge skærmbilleder og faneblade, præcis som vi gerne vil. Nu er vi ikke længere afhængige af dyre, eksterne konsulenter.
Siden vi dannede den første prisliste med Perfion i 2011, har systemet for længst tjent sig ind.”

 

Hanne Skovbo, S&OP Manager, Fredericia Furniture A/S

Fredericia Furniture gathers all product information in the Perfion PIM solution

Udfordringen

Før skiftet til Perfion produktinformationsstyring (PIM) i 2011 vedligeholdt Fredericia Furniture de fleste af sine produktdata manuelt i Excel-filer og andre ‘løse’ dokumenter. Kun produktionsstamdata var lagret i ERP-systemet Microsoft Dynamics NAV.

Produktinformationerne blev med stor fejlrisiko indtastet manuelt i et kataloggeneratorsystem, som udelukkende blev brugt til at producere prislister. Det var en besværlig og tidskrævende opgave, som også var dyr i konsulenttimer, fordi det ikke var muligt for medarbejderne selv at rette fejl i systemet.

Løsningen & Resultatet

Hos Fredericia er PIM-systemet nu den eneste datakilde ud over Microsoft Dynamics NAV. De to systemer er integreret, så brugerne nu vedligeholder produktstamdata i Dynamics NAV. Herfra overføres informationerne automatisk til Perfion.

I dag danner Fredericia prislister på tre sprog og i fire valutaer direkte fra Perfion. Det er let og hurtigt at producere nye prislister, fordi alle data findes samme sted. Perfion beregner f.eks. også lynhurtigt en kundespecifik prisliste på baggrund af informationerne i en allerede eksisterende prisliste. Resultatet er en mærkbar tidsbesparelse.

Fredericia producerer hurtigt og let alle prislister direkte fra Perfion PIM
Fredericia producerer hurtigt og let alle prislister direkte fra Perfion

For også at sikre sig aktuelle produktinformationer på hjemmesiden valgte Fredericia at skifte et tidligere CMS-system ud med Dynamicweb-platformen på grund af dens komplette integration med Perfion.

I dag leverer Perfion PIM-systemet al produktinformation, stregtegninger og produktbilleder direkte til Dynamicweb, som så genererer selve visningen.

Ifølge S&OP Manager Hanne Skov er der endnu flere Perfion-projekter i støbeskeen:

”Inden længe vil besøgende på vores website kunne downloade produktark genereret fra Perfion. Senere vil vi også udnytte Perfion bedre i forbindelse med produktudvikling - i dag oprettes et nyt produkt i ERP-systemet først, men i fremtiden vil vi oprette det i Perfion i stedet. Fordelen er, at produktet alligevel skal ende dér, så vi kan lige så godt samle al information i Perfion fra starten og på den måde skabe et fælles overblik over, hvad der sker i hele produktudviklingsfasen.”

Med skiftet til Perfion er også virksomhedens arbejdsprocesser optimeret: Med afdelinger i både Fredericia og København er det en stor fordel, at medarbejderne nu har adgang til de samme informationer i ét fælles system, som alle kan arbejde i på samme tid.

På Fredericias website kommer al produktinformation, stregtegninger,  produktbilleder og relateret information direkte fra Perfion PIM-systemet
På Fredericias website kommer al produktinformation, stregtegninger, produktbilleder og relateret information direkte fra Perfion PIM-systemet

Om Fredericia Furniture

Fredericia Furniture er et dansk designhus, som arbejder tæt sammen med en udvalgt kreds af designere. Fredericias ambition er altid at kuratere, fremstille og levere design til tiden. Møbler der beriger atmosfæren og livet i de rum, de bruges i. Møbler der har æstetisk karakter, er smukt forarbejdede og som fortjener betegnelsen ’modern originals’.

Virksomhedens produkter sælges globalt via bolighuse, agenter, distributører og arkitekter i forbindelse med projekter til restauranter, hoteller med mere.

www.fredericia.com